Som en klippe af ro står han på pressemøderne og taler frit, sagligt, nærværende og autentisk. Uden talepapir, direkte og med evnen til at få os til at spidse ører.
Som en klippe af ro står han på pressemøderne og taler frit, sagligt, nærværende og autentisk. Uden talepapir, direkte og med evnen til at få os til at spidse ører. Mange af os vurderer ham til at kommunikere klart og åbent uden at skjule noget for os. En rigtig god egenskab at have, når man stiller sig selv i formidler-rollen.
Hvordan gør han det, og kan vi andre lære det?
Der er selvfølgelig tale om Søren Brostrøm, som ikke kræver nærmere introduktion, og som fra start har imponeret os med sine formidable formidlingsevner.
I artiklen her vil jeg give mit bud på, hvad det er, han kan som formidler, og ikke mindst hvad du kan lære af ham – hvis du har lyst. Jeg kunne have valgt at kigge på mange pressemøder, men har kun brugt pressemødet den 13. januar 2021 som eksempel.
Det er umuligt at nå hele vejen rundt i teknikker og gennemgå alt i en relativ kort dissekering af et menneskes kommunikationsevner. Derfor vil du helt sikkert få øje på noget, som jeg har udeladt. Du vil helt sikkert også have en mening om dét, jeg skriver, ligesom det er sandsynligt, at du vil være uenig. At du synes, at han er kedelig. At du synes, at en anden formidler er bedre. At du synes dit og dat. Der vil ganske givet også sidde et par stykker derude, der vil hive de fejl frem, som han har begået – f.eks. da han glemte sit mundbind, eller hans håndtering af HPV vaccine sagen – og bruge disse situationer som argument for, at han er utroværdig, en ringe formidler osv.
Som Kommunikationstræner er mit job at kunne adskille det et menneske ER og GØR fra de kommunikative færdigheder. Jeg skal kunne se igennem et menneskes handlinger og min egen mening om dem, og kun forholde mig til de kommunikative evner. Alt andet ville være uprofessionelt og i øvrigt afholde mig fra fortsat at kunne træne politikere fra begge sider for midten.
Derfor forholder jeg mig ikke til den side af sagen. Og måske endnu vigtigere: Jeg repræsenterer ikke syns´ninger og meninger. Jeg repræsenterer en videnskabsteoretisk faglighed omkring kommunikation og formidling, og jeg underviser med baggrund i netop dette og en praktisk erfaring på + 20 år med kommunikationstræning.
Det er indenfor denne ramme, jeg skriver. Jeg kender ikke Brostrøm, hverken personligt eller professionelt. Jeg forholder mig kun til, hvad jeg ser på skærmen.
LÆS MERE ved at klikke på plus.
Søren Brostrøm formår at have et rigtigt godt ROI på sine retoriske budskaber. Han har en blændende evne til at skabe balance i sine oplæg på flere parametre:
At formidle i den retoriske appelform logos vil sige, at du f.eks. gennemgår data, statistikker, tidslinjer, kilder, teknisk svært materiale og fakta. Du argumenterer med konstaterende og definerede sætninger. Denne appelform har en rationel funktion i budskabet og taler til den logiske tankegang hos modtageren.
Den retoriske appelform patos handler derimod om at formidle noget, der har en relationel funktion, hvor du skaber en alliance med din modtager og taler til modtagerens følelser om emnet. I patos passager kan du med fordel bruge personlige eksempler – perspektivere et svært emne til noget fra din egen hverdag – som netop gør forståelse af emnet lettere og sikrer, at modtageren kan spejle sig i dét, du siger. Patos er særdeles god at bruge, lige før du drejer budskabet over på noget alvorligt/noget du gerne vil have modtageren til at gøre anderledes.
Etos handler derimod om din egen integritet, og etos-passager har til formål at styrke din integritet og belæg for at udtale dig, om dét du siger. Etos har også en relationel funktion i dit budskab, men ikke på samme måde som patos. Her handler det nemlig om modtagerens følelser for afsenderen – ikke for budskabet. Du bruger sikkert etos appelformen i dine budskaber helt uden at tænke over det, når du f.eks. lige smider en sætning ind med din position, det firma du repræsenterer, din erfaring med lignende opgaver/udfordringer/kunder, din bedrift eller lignende.
Søren Brostrøm er en sand mester ud i at veksle mellem appelformerne ved først at gennemgå saglige argumenter for sagens alvor (logos), lave en henvisning til sundhedsstyrelsen, som han repræsenterer (etos) og dernæst perspektivere budskabet til sig selv og sin egen måde at tackle alvoren på (patos). Sidstnævnte er dér, hvor han involverer os i sine egne natlige drømme om corona.
Efter at han, i superb patos appelform, har fortalt os, hvor træt han er af det hele, hvor gerne han vil have, at det er overstået, og hvor meget han ønsker sig, at vaccinen kommer ud til alle og alt bliver godt, og samtidig lige har fået brillieret med en etos sætning, sætter han trumf på og leverer det egentlige budskab:
…men det er lige præcis NU, vi skal holde fast. Det der bliver udfordringen i den næste stykke tid er at vi vil se, at kurven knækker og bøjer af, vi ser også at antallet på sygehusene bøjer af. Men for langsomt. Vi ser endnu ikke at belastningen på intensivafdelingerne er knækket endnu, men sygehusvæsenet har været spidsbelastet i over en måned siden starten af december, og det er blandt andet én af grunden til, at vi skal holde fast og forlænge restriktionerne. Vi KAN ikke klare en spidsbelastning over længere tid. I skal tænke på, at den spidsbelastning som sygehusene har nu, den overstiger den vi havde i foråret, da epidemien toppede. Den spidsbelastning som vi har på intensivafdelingerne i Danmark, som vi har haft i flere UGER nu, det var sådan det var, da det toppede i foråret. Men det var over få dage, da kurverne knækkede igen. Så kurverne knækker, men de knækker for langsomt, og vi skal MEGET længere ned i smittetryk. Så DERFOR skal vi holde FAST nu.
I denne lille passage gør han noget andet, som du kan lære af. Når du argumenterer for en påstand, skal du opbygge den med både dét, der hedder et belæg og det, der hedder en hjemmel. Belægget er det, der gør en påstand gyldig, og en hjemmel er det, der gør belægget gyldigt. Med andre ord er hjemlen den sammenhæng, der skal være mellem påstand og belæg.
Hvis du gør det, har du underbygget din påstand, hvilket er essentielt, når du gerne vil påvirke andre mennesker til at foretage en handling.
Lad os pille Brostrøms argument lidt fra hinanden, så du kan se, hvordan han gør.
Dette eksempel er blot ét af mange eksempler, som Brostrøms indlæg indeholder. Det du kan lære er, at hvis du argumenterer på denne måde, så kan du influere og påvirke andre mennesker til at foretage en handling – også selvom de måske ikke synes, at denne handling er særligt tillokkende.
Vi tror alle sammen, at vi er helt upåvirkelige overfor den slags ”kneb”. Men meget forskning viser det modsatte – at vi kontrol over ganske lidt, når det kommer til at lade os påvirke af andre menneskers udsagn og adfærd.
Når du gør dig umage med at investere i dit retoriske budskab, får du også et højere udbytte fra din modtager i form af den respons, du ønsker. Dit retoriske ROI bliver højt.
I pressemødet den 13. januar bruger Brostrøm en opremsning af 6 sætninger i sin indledning, der alle starter med ”præcis et år siden” og slutter med ”coronavirus”. Det er en helt grundlæggende retorisk teknik, som får modtageren til bedre at kunne huske budskabet. Teknikken er at man indleder og afslutter hvert punkt med de/de samme ord.
Den retoriske opbygning i sådan en opremsning er, at hvert punkt består af en sætning med et punktum, som i denne sammenhæng kaldes klimaks. Vi husker bedre, hvis tingene gentages og især hvis formidleren kan variere punkterne, som Brostrøm gør helt gnidningsfrit:
Der er ingen tvivl om, at det vi skal huske fra denne indledning er, at det er præcis et år siden at ny coronavirus kom ind i vores liv. Det må man sige lykkes til top karakter.
Jeg ved, at rigtigt mange mennesker opfatter Søren Brostrøm som autentisk, fordi han bare stiller sig op og taler uden talepapir. Jeg har hørt mange beskrive ham som autentisk og troværdig, fordi han bare sådan taler frit fra leveren og ikke virker som om han har trænet særligt meget på sit budskab – han er bare sig selv, siger mange.
Vi kunne i princippet sagtens diskutere om en indledning som den ovennævnte kommer af, at man bare er sig selv. Om det dermed er tilgængeligt for os alle at lave sådan en killer-indledning, hvis bare vi er os selv. Eller om sådan en indledning kræver forberedelse og strategisk sans for, hvordan et budskab skal leveres. Men som jeg sagde i indledningen, vil jeg ikke forholde mig til, om Søren Brostrøm bare er sig selv ved pressemøderne, for jeg kender ham ikke. Jeg er også ligeglad med, om du kender ham og dermed enten kan be- eller afkræfte, om han bare er sig selv.
Det jeg til gengæld vil forholde mig til er, at du ikke nødvendigvis virker autentisk og troværdig, fordi du er dig selv. Tvært imod for nogle!
Du virker autentisk og troværdig
Og ja, det kan læres.
Når jeg underviser i kropssprog i forbindelse med kommunikationstræning, bruger jeg blandt andet en skala, der viser forskellen mellem to yderligheder i kropssproget. Det er “karisma-skalaen”. I den ene ende står der “Kompetence” (K), og i den anden ende “Varme” (V).
Et kropssprog som udstråler K er rank, sparsomt med smil, afmålt og hård gestik, let løftet hage og det er nemt at forestille sig et ”I”, der går ned gennem kroppen, ned gennem posituren. Stemmen er fast, dyb, direkte og næsten autoritær.
Et kropssprog som udstråler V er buet – næsten som et ”S”, hovedet kan være lagt på skrå, der er mange store smil, gestikken er blød og rund, hænderne gnides, kroppen er let foroverbøjet, stemmen er blød, der tales lavt og med en fornemmelse af luft på stemmen.
Når målet er at have størst mulig gennemslagskraft og påvirkningskraft, er det optimalt, at placere sig i feltet fra midten og halvt oppe mod K.
Det er præcis der, Søren Brostrøms fremtoning kan placeres.
Han står rank, i ”I” positur, skuldrene tilbage, bruger få, men effektive, markører med hænderne og har i passager af indlægget hagen en smule hævet. Derudover står han i en stærkt maskulin positur med benene skrævende ud til begge sider. Skal jeg være helt ærligt, er det måske endda lige til den gode side – mindre kan også gøre det.
Søren Brostrøm er exceptionel dygtig til at tale frit uden talepapir. Det giver ham netop mulighed for at løfte hovedet og undgå at ”vise horn”, hvilket kan sende et underspillet aggressivt eller usikkert signal. Her kan du sammenligne med Magnus Heunicke, der typisk er mere afhængig af sine noter, kigger ned, og dermed kommer til at sende signalet, at han ”viser horn”.
En anden teknik jeg også vil anbefale dig at lade dig inspirere af, er evnen til at fylde rummet og optage plads. Brostrøms kropssprog er afdæmpet, men effektivt, og han er ikke bange for at slå ud med armene, så de rækker længere ud end kroppen. Igen kan du sammenligne med Heunicke eller Henrik Ullum fra Statens Seruminstitut, der begge typisk kun benytter gestik, der holder sig indenfor kroppens bredde.
En bred gestik der bevæger sig ud over kroppens bredde signalerer autoritet, kompetence og ”statsmand”. Fordi man undgår at skærme kroppen af ved brug af bred gestik, signalerer man også at du kan stole på mig, jeg har intet at skjule.
Modsat kan en lidt smal gestik, der går ind foran kroppen og skærmer af, signalere at du holder noget tilbage. I værste fald kunne nogen måske få en instinktiv følelse af, at du skjuler noget, at jeg ikke kan stole på dig.
Parasproget er alt det, vi gør med stemmen udover det talte ord. Det kan være øh´er, smasklyde, hmm-lyde og det er også betoninger af bestemte ord, pauser, rytmik, flow, dialekt og variation i om man taler kraftigt eller forsigtigt, højt eller lavt.
Prøv at lægge mærke til, hvordan Brostrøm lægger tryk på bestemte ord, som han gerne vil understrege. ”Det er lige præcis NU, vi skal holde fast. Vi KAN ikke klare en spidsbelastning…..”
Ved NU og KAN bruger han samtidig en kraftfuld gestik, der understreger ordene, og dermed forstærker den værdi, som han tillægger ordene og den betydning, som han ønsker, at de skal have for os.
Effekten bliver at vi spidser ører og forholder os åbent og modtagende overfor budskabet. Vi oplever ham troværdig, kompetent og ærlig, FORDI der er kongruens mellem det verbale og det non-verbale.
Brostrøm taler uden omsvøb, han er direkte, og der er ikke støj på linjen retorisk. Derfor passer dette afmålte, bredde og faste kropssprog præcis til ordene.
Prøv at forestille dig, at han brugte en foroverbøjet kropsholdning, smilede bredt hele tiden, hang i hoften og lagde hovedet på skrå, mens han gestikulere blødt og flydende.
Det duer bare ikke vel?
Igen kunne vi godt diskutere, om han bare er sig selv, eller om han faktisk tænker over sin fremtoning. Og igen minder jeg om, at det ikke er hensigten med denne skrivelse.
Der er stadig meget læring, mange eksempler, som jeg gerne ville trække ud af pressemødet den 13. januar. Og også af de andre pressemøder. Jeg mangler stadigvæk at beskrive, hvordan han konkret bruger sin gestik, sin ansigtsmimik, hvorfor han slipper så godt afsted med at give os en regulær skideballe og meget mere.
Men jeg sætter proppen i nu. Jeg håber, at du har lært noget undervejs – det var dét, der var min intention.
I morgen er der mandag og heldigvis har jeg hele to sessioner med individuel kommunikationstræning. Begge kunder er ret dygtige, og derfor er det sandsynligt, at jeg kommer til at bruge Brostrøm som eksempel i undervisningen. Måske får jeg ovenikøbet mulighed for at sige:
“Du har lige lavet en Brostrøm. Tillykke.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 10 gode råd til brug af kropssprog under erhvervspræsentationer